Her kan du læse anbefalinger fra mine klienter
"Jeg fik som 24-årig konstateret slidgigt i hoften, både højre og venstre side. Adskillige læger fortalte mig uafhængigt af hinanden, at jeg skulle forberede mig på daglige smerter, begrænset bevægelse og en færdig karriere som aktiv udøver af kampsport.
I forbindelse med dette kontaktede Thomas mig, og fortalte om hans arbejde med Z-health. Jeg kendte ikke Thomas særligt godt inden da, men vidste at han beskæftigede sig med kampsport og idræt, samt at han har en vis anerkendelse som underviser og udøver i dansk kampsport.
Thomas hævede, at han kunne gøre mig smertefri i en periode i forhold til slidgigten. Dette tvivlede jeg naturligvis stærkt på, da diverse morfinpræperater ikke kunne klare det.
Da jeg mødte Thomas, gennemgik han kort funktionen i Z-health og målet var, at jeg skulle bevæge mine fødder smertefrit ud til siden ligesom Chaplin. Dette var normalt ikke muligt for mig. En test inden øvelserne viste også, at smerterne var tilstede, samt en begrænset mulighed for bevægelse.
Efter jeg havde gennemgået de korte, nemme øvelser gennem instruktion fra Thomas kunne jeg med stor forbavselse pludseligt bevæge fødderne smertefrit ud til siderne.
Jeg var mundlam.
Den smertefrie fornemmelse varede en tre dages tid efter gennemgangen af øvelserne.
Jeg vil på det varmeste anbefale Thomas' gode service til alle med samme problematik."
Underviser gennem flere år og udøver af kampsport
Mikkel Østergaard
"Jeg har gennem mit professionelle virke stiftet bekendskab med Thomas la Cour og dermed også
Z- Health.
Thomas gennemgående seriøsitet og empatiske væsen kombineret med Z-healths metoder giver en effektiv blanding.
Både mine kunder, instruktører og jeg selv personligt, præsterer bedre efter få behandlinger af Thomas.
Resultater som + 20 kg i squat og markant højere hastighed som kampatlet taler sit eget tydelige sprog.
Jeg vil varmt anbefale Thomas la Cour som fysisk konsulent og behandler. "
Stifter af Xfit.dk og ejer af Dit-Center
Thomas Clarup
"Thomas' viden om hvordan kroppen fungerer i en idrætsmæssig sammenhæng og hans professionelle træningsvejledning, er en uundværlig del af mine forberedelser til mine kampe."
Professionel MMA kæmper
Kenneth Rosfort
"Jeg havde i længere tid gået og kæmpet med hold i nakken og spændinger ud i armene. En ven anbefalede mig at kontakte Thomas, da han kendte flere der havde haft gode resultater efter hans behandlinger. Efter en times behandling havde jeg fået mobiliteten tilbage i nakken, men endnu bedre var, at jeg samtidig havde fået øvelser og stræk jeg selv kunne lave, da problemet indtraf igen."
Braziliansk jiu jitsu instruktør og udøver
Torben Sørensen
"Jeg vil gerne komme med en stor anbefaling; Min søn har igennem flere år haft store problemer med sine fødder. Det har gjort det næsten umuligt for ham at deltage i sportsaktiviteter på normal vis. For nogle måneder siden blev jeg anbefalet at tage kontakt til Thomas la Cour.
La Cour er certificeret Z-Health terapeut, har arbejdet arbejdet som fysiurgisk massør, læser idræt på Københavns Universitet og er derudover en af de bedste Mixed Martial Arts instruktører i Danmark.
La Cour har nu siden begyndelsen af december haft William inde til genoptræning af fødder, hofter, ryg og skuldre.
Hans indgangsvinkel til Williams fod problematik er "holistisk" , det er ikke kun fødderne han koncentrerer sig om, men også de andre kropsdele og nerveforbindelser som belastes i uhensigtsmæssig grad hvis ikke "basen" virker ordentligt.
Idag, for første gang i flere år, kunne jeg se en meget markant ændring af Williams gang bevægelse, ikke mere så låst i hoften og med en mere økonomisk bevæge måde som han også selv blev helt overrasket over. Træningen idag gik primært på nerve stræk igennem fødder, ben, hofte, ryg og nakke.
La Cours personlighed har gjort det muligt for både William og jeg selv at få fuld tillid til ham fra dag 1. En afslappet, utrolig dygtig og sympatisk "ildsjæl" .
Jeg kan kun komme med de allerbedste anbefalinger herfra."
Thomas Hegnby
"Thomas la Cours træninger og viden er en kilde til forbedring og inspiration indenfor min sport. Behandlingsmæssigt har jeg aldrig oplevet noget lignende, og jeg kan anbefale Thomas 100%.
Mit fysiske velbefindende har nydt godt af de øvelser Thomas har givet mig gennnem tiderne."
Capoeira instruktør og idrætstudrende
Kalle Hvid